Gå til hovedindhold

Nu udbydes første byggeretter på Stævnen

28. juni 2024

Planlægningen har været i gang længe og Struer Kommune har gjort sig mange overvejelser undervejs. Opmærksomheden fra offentligheden er kun steget i takt med årene og nu er man klar til at sætte sejl.

I et område, der summer af maritim kulturarv, gamle bevaringsværdige pakhuse, ildsjæle og liv skal Stævnens udvikling begynde. Her skal fortidens anvendelser og fortællinger bæres ind i fremtiden. Nyt og gammelt skal blande sig og skabe et unikt kvarter med boliger, kultur og byliv.

Således offentliggør Struer Kommune nu det allerførste udbud på Stævnen, der over de kommende år vil udvikle de tidligere industriområder på Struer Havn til en attraktiv ny bydel med både boliger, kulturliv og nye byrum.

Struer Kommunes kontaktperson vedr. dette udbud er:

Helle Baker, programleder for udvikling af Stævnen

Mail: helleb@struer.dk

Tlf: 2114 9199

Henvendelser og spørgsmål vedrørende dette udbud skal ske pr. mail til ovenstående.

Udbudsmaterialet

Udbudsmaterialet består af følgende materiale:

  • Udbudsprogram for Byggefelt 1A og 1B: Du kan se udbudsprogrammet her
  • Bilag til Udbudsprogrammet
  • Betinget købsaftale med bilag
  • Betinget køberetsaftale med bilag

Det samlede udbudsmateriale er tilgængeligt via datarum faciliteret af Bech-Bruun. For adgang til datarum kontakt: Mads Schak Andreasen, msan@bechbruun.com